Produktanmeldelse: ColorVu DS-2CD2347G2-L
af RM – 5. maj 2021
De private fik rigtig øjnene op for ColorVu i 2020 og efterspørgslen har været der lige siden. Med ColorVu kan man nemlig identificere objekterne meget bedre, da enheden viser fuldfarver om natten. Vi har nu ramt 2021 og Hikvision har nu opdateret enheden med nyeste generation 2 algoritme, som har en 98% korrrekthed i identificering af objekter.
Indhold
Efter udpakning af enheden, ser vi de velkendte materialer, som Hikvision altid vedlægger i deres produkter.
Kassen indeholder
1 x pose med skruer
1 x pose med umbraco nøgle samt pudseklud
1 x pose med manual
1 x pose med tætningsmaterialer til når du skal tilslutte netværks kablet, så det er vandtæt op til enheden
1 x monteringsmærkat
Installationen af selve kameraet, er ret ligetil. Hikvision vedlægger nemlig en boreskabelon, som man holder mod overfladen, hvor man ønsker at montere kameraet. Derefter borer man igennem de relevante positioner, som er markeret på klistermærket. Når enheden er placeret på den lokation, som man ønsker og kameraet er justeret korrekt ind, fastgøres sikkerhedsskruen, så enheden ikke kan drejes mere. Ønsker man at installere et SD-Kort i enheden kan man løsne de to skuer, som sidder over linsen og indsætte kortet, hvorefter skruerne spændes til igen. Til sidst klikkes det hvide runde dæksel på kameraet igen og enheden er klar til konfiguration.
Når kameraet er installeret og blevet tilsluttet en PoE (Power over Ethernet) kablet netværksforbindelse, er konfiguration af kameraet ligetil. Man skal blot starte SADP (Search Active Devices Protocol) værktøjet fra Hikvisions hjemmeside. Efter SADP-konfigurationen, kan man indtaste ip-adressen på enheden i en webbrowser for at komme til loginsiden og forsætte installationen af kameraet.
Kameraet har en omfattende liste af konfigurationsindstillinger. Herunder ting som meddelelsesudløsere, ansigtsdetektering, bevægelsesdetektering (baseret på pixelændringer, der kan opsættes med hensyn til detekteringsområde og følsomhed) såvel som multi-streams (én strøm kan være i meget høj kvalitet til optagelse af video på din NVR (Network Video Recorder), mens en anden strøm kan være af lavere kvalitet, for at muliggøre hurtigere adgang fra mobilenheder).
Kameraet egner sig til at blive placeret under udhæng eller på husmuren. Den er yderst god til og gengive farve om natten – billedet vil kun blive bedre, hvis man har noget kunstigt lys, i form af lygtepæle eller udendørs belysning, rundt om huset. Har man ingen lyskilder, så vil enhedens egen LED lampe kunne hjælpe til og derved gøre billedet skarpere og i fuld farve.
Man skal dog være OBS. på, hvis man installerer denne enhed tæt på en nabo, at LED’en ikke generer den anden husstand, da enheden har en yderst kraftig LED lampe indbygget i sig.
Specifikationer:
Modellen kan købes i forskellige linseversioner - muligheder inkluderer 2.8, 4 og 6mm, med en blænde på F1.0.
4mm versionen, som vi bruger i denne test, har et vandret synsfelt på 94° og et lodret synsfelt på 49°. Enhedens størrelse er 138.3 × 125.2 mm, vejer 575g og har en arbejdstemperatur på -30 til 60C. Enheden kommer ligeledes med en 1/1.8" Progressive Scan CMOS der giver os 2688 × 1520 pixels ved 25fps, 120dB WDR, Darkfighter teknologi, H.265+, H.265, H.264+ og H.264 kompression. Modellen understøtter ligeledes micro SD/SDHC/SDXC op til 256GB.
Smart Event:
I denne anmeldelse vil jeg kort fokusere på krydsning af linje/line crossing funktionen og derved deaktivere motion event, under menuen Event > Hændelser > Bevægelsesregistrering samt fjerne det røde gitter på knappen ”Ryd alle”.
I billedet nedenfor er der sat en krydsning af linje med alarmnotifikation, hvis en person går fra B (indkørsel) over stregen til A (indgang). Min. kassen er justeret til at registrere objekter større end fugle og katte. Smart Event er helt klart den bedste måde og mindske fejlalarmer på, da den kun melder om alarm, hvis et objekt går over stregen. Med Acusense Generation 2 algoritmen - er nøjagtigheden ved genkendelse af objekter oppe på 98% korrekthed.
I testen nedenfor, har jeg valgt, at algoritmen skal fokusere på mennesker.
Target validity
Hikvision har givet en mulighed for, at fine-tune algoritmen, hvis den melder for mange fejlalarmer.
Man har 4 muligheder i form af: Basic, High, Higher, Highest.
Jo højere man sætter fin tuningen, jo mere tjekker den, at objektet er korrekt valideret, men det kan også gøre, at man måske vil misse en alarm eller to. I denne test er den sat til high eller fem stjerner.
Fra og med firmware version 5.5.160 build 210108 giver Hikvision mulighed for, at man selv kan bestemme, hvor lang tid det supplerende lys skal være aktiveret og om det overhovedet skal være aktiveret. Enheden vil starte på 50% LED lys og når en smart event (krydsning af linje m.m) registreres, booster enheden lyset med yderligere 50%.
Dags- og nattebillede af ColorVu G2:
ColorVu, dagsbillede:
Dagsbilledet står knivskarpt og detaljeret - Jeg har valgt at skrue kontrast ned til 35%
ColorVu, nattebillede:
Vi har nu ramt april måned og er nu gået en lysere tid i møde, i forhold til sidste test af generation 1.
Nattebilledet står skarpt, ligesom dagsbilledet. Jeg har valgt at vise, hvordan enheden gengiver billedet, hvor der kun er en gadelygte, samt hvor enheden får supplerende lys fra spotlys, som er placeret i udhæng.
Det første billede er med supplerende lys fra en gadelygte, som den eneste belysning.
Billede nummer to er med enhedens egen LED belysning, samt gadelygten fra vejen. Det sidste billede er med supplerende udhængslys i form af spotlys:
LED styrke:
Kameraet giver mulighed for, om man vil have aktiveret det supplerende lys eller om det skal være deaktiveret. Man har ligeledes mulighed for, at enheden skal bestemme lysstyrken eller om man selv vil indstille det manuelt.
Video af nattebilledet:
Jeg har valgt at foretage 3 forskellige tests af kameraet, så man kan se, hvordan den håndterer forskellige lys scenarier - derfor er der foretaget test både med og uden ekstra/supplerende lys.
I den første test, har jeg valgt, at aktivere spotlys i udhæng samt, at enheden skal have deaktiveret det supplerende lys.
I test to har jeg valgt at deaktivere spotlys i udhæng, at enheden skal aktivere det supplerende lys, samt at den, når den registrerer en person, skal den skrue 50% yderligere op for lysstyrken på det supplerende LED lys, i 30 sekunder.
I test tre har jeg valgt at aktivere spotlys i udhæng samt, at enheden skal aktivere det supplerende lys i 30 sekunder, når den registrerer en person.
Konklusion
Jeg er fortsat imponeret over, at Colorvu modellen kan gengive et så klart, skarpt og farverigt billede. Installerer man supplerende lys i form af spotlys i udhæng eller anden form for kunstig belysning, så vil man få et endnu mere knivskarpt og detaljeret nattebillede.
Man har med ColorVu generation 2 serien mulighed for, at identificere en personens tøjfarve eller bilens farve, hvis den var placeret i en indkørsel. Dette giver nogle utroligt vigtige elementer, som kan videregives til politiet, hvis uheldet skulle være ude. Med generation 2, har man fået Hikvisions opdaterede algoritme, som har en korrekthed på 98% i identificering af objekter.
Det betyder, at alarm på sollys, skygger, dyr, blade samt meget andet frasorteres, som alarmobjekter og fokus kun er på mennesker samt biler. Det giver en mere fred og ro i hverdagen, grundet telefonen kun vil alarmere på det man ønsker, nemlig en person eller bil, som trigger en smart event.
Med deres nyeste firmware opdatering løser Hikvision ligeledes et irriterende problem, nemlig at lyset ikke konstant behøver at være tændt på max. Nu har man endelig selv fået muligheden for, at bestemme om det supplerende lys skal aktiveres, samt hvor længe. Hvis man aktiverer dette, vil enheden sætte LED lysstyrken på 50% og booster det til yderligere med 50%, ved registrering af objekt.
Kameraet kommer ligeledes fyldt med diverse innovative funktioner såsom alarm på objekter, der bliver efterladt på grunden, krydsning af linje, ansigtsgenkendelse og meget mere.
Til slut vil jeg sige, at jeg glæder mig til at se, hvad Hikvision kan hive op af hatten i 2021 mht. Colorvu samt om de kan raffinere algoritmen for registrering af objekter yderligere, så vi kommer tættere på de 100%.