Registrer dine overvågningskameraer
I Politiets Kameraregister, også kaldet POLCAM, kan du som virksomhed, offentlig myndighed, forening eller privat borger registrere, hvor du har etableret eller har brugsret over overvågningskameraer.
Private virksomheder, offentlige myndigheder, foreninger, mv., der i henhold til tv-overvågningsloven eller efter særlig tilladelse fra politiet foretager tv-overvågning af et område, der benyttes til almindelig færdsel, skal registrere deres allerede opsatte kameraer i Politiets Kameraregister senest den 1. september 2021. Derudover skal væsentlige ændringer også indberettes.
Nyetablerede kameraer, som er opsat efter den 1. juli 2021, skal registreres i Politiets Kameraregister senest 14 dage efter opsætning. GÆLDER IKKE FOR PRIVATE
Det betyder følgende:
Tv-overvågning opsat inden den 1. juli 2021 skal være registreret senest den 1. september 2021.
Tv-overvågning opsat efter den 1. juli 2021 skal være registreret senest 14 dage efter opsætning.
Politiet opfordrer private, som ikke er omfattet af registreringspligten, til fortsat at registrere deres tv-overvågningskameraer på frivillig basis i Politiets Kameraregister.
Vejledning til tast-selv-løsningen i Politiets Kameraregister
Bemærk, du bliver logget af tast-selv-løsningen efter 20 minutters inaktivitet
Aktivitet er, når du trykker 'Næste' eller 'tilbage', tilføjer kameraregistrering eller kontaktperson. Kameraregistreringerne er først gemt i systemet, når du indsender data på den sidste side i forløbet. Hvis du forlader skærmen i længere tid undervejs i forløbet, vil kameraregistreringerne derfor ikke blive gemt. Du kan godt foretage kameraregistreringer ad flere omgange.
Tast-selv-løsningen kan ikke bruges fra smartphones og tablets.
[Læs mere på politiets hjemmeside her]