IP rating er en test af hvornår et produkt bryder sammen, og hvilket miljø det kan tåle at sidde i.
De fleste af vores produkter er IP66 eller 67, derfor er det makeret med rødt for nemmere at kunne find deres betydning.
Første ciffer: faste genstande
Det første ciffer angiver udstyrets beskyttelse mod indtrængning af faste genstande, eksempelvis støv, og utilsigtet kontakt mellem spændingsførende dele og kropsdele som for eksempel fingre.
Ciffer | Beskyttelse af udstyret mod faste partikler | Beskyttelse af personer mod farlige dele |
---|---|---|
0 | Ubeskyttelse | Ingen særlig beskyttelse. |
1 | >50 mm i diameter | En kugle med en diameter på 50 mm må ikke trænge ind i materiellet. |
Beskyttet mod berøring af farlige dele med bagsiden af en hånd | Kuglen skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige dele. | |
2 | >12,5 mm i diameter | En kugle med en diameter på 12,5 mm må ikke kunne trænge inde i materiellet. |
Beskyttet mod berøring af farlige dele med en finger | En leddelt prøvefinger med en diameter på 12 mm og en længde på 80 mm skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige dele. | |
3 | >2,5 mm i diameter | En prøvepind med en diameter på 2,5 mm må ikke kunne trænge ind i materiellet. |
Beskyttet mod berøring af farlige dele med et stykke værktøj | Prøvepinden skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige dele. | |
4 | >1 mm i diameter | En stiv prøvepind med en diameter på 1,0 mm må ikke kunne trænge ind i materiellet. |
Beskyttet mod berøring af farlige dele med tråde o.l. | Prøvepinden skal forblive i tilstrækkelig afstand fra farlige dele. | |
5 | Støvskærmet | Indtrængen af støv er ikke helt forhindret, men støv må ikke trænge ind i en sådan mængde, at det påvirker materiellets funktion eller sikkerhed. |
6 | Støvtæt | Der må ikke kunne trænge støv ind i materiellet. |
Andet ciffer: væsker
Det andet ciffer angiver udstyrets beskyttelse mod skadelig indtrængen af vand.
Ciffer | Beskyttelse mod indtrængen af vand | Betydning |
---|---|---|
0 | Ubeskyttet | Ingen særlig beskyttelse. |
1 | Beskyttet mod vanddråber |
Lodret faldende vanddråber må ikke have nogen skadelig virkning. |
2 | Beskyttet mod vanddråber ved hældning på maksimalt 15° |
Lodret faldende vanddråber må ikke have nogen skadelige virkninger, når udstyret har en hældningsvinkel op til 15° i forhold til sin normale stilling. |
3 | Beskyttet mod regn |
Vand, der falder som regn med en vinkel på op til 60° i forhold til lodret plan, må ikke have nogen skadelig virkning. |
4 | Beskyttet mod oversprøjtning |
Vand der sprøjter mod kapslingen (produktet fx telefon) fra enhver retning, må ikke have nogen skadelig virkning. |
5 | Beskyttet mod vandstråler |
Vand fra et strålerør (spuling fra slanger/ dyser) rettet mod kapslingen (produktet fx telefon) fra enhver retning må ikke have nogen skadelig virkning. |
6 | Beskyttet mod kraftige vandstråler |
Kraftige vandstråler rettet mod kapslingen fra enhver retning må ikke have nogen skadelig virkning. |
7 | Beskyttet mod følgerne af forbigående (kortvarig) nedsænkning i vand |
Det må ikke være muliget for vand at trænge ind i skadelige mængder, når kapslingen (produktet fx telefon) er nedsænket i vand under definerede betingelser med hensyn til tryk og tid. (Der er ikke tids eller dybde krav/begrænsninger, dette er op til den enkelte producent) |
8 | Beskyttet mod følgerne af langvarig nedsænkning i vand |
Det må ikke være muligt for vand at trænge ind i skadelige mængder, når kapslingen (produktet fx telefon) langvarigt (fx undervandslys i en svømmepøl) er nedsænket i vand. (Der er en form for tids krav (langvarig), men ikke begrænsninger. Der er ikke dybde krav/begrænsninger, dette er op til den enkelte producent) |