- Forside
- Videoovervågning
- Kameraer
- Udendørs
Udendørs overvågningskamera og videoovervågning
Hvis du vil have overvågningskameraer udendørs, og i den kvalitet som professionelle foretrækker - så er du landet lige det rigtige sted.
Kameraer til udendørs overvågning fås i forskellige udformninger - og de har hver deres styrker. Gå på opdagelse nedenfor - og husk, at vi aldrig er længere væk end din telefon - eller chatten nede i højre hjørne.
Klik på billederne, for at se nærmere på de enkelte typer - og læs meget mere nederst på siden...
Udendørs overvågningskamera? Her er alt du skal vide!
Skal du bruge et kamera til udendørs videoovervågning? Her er alt hvad du skal vide!
Og husk, hvis du er i tvivl eller vil have et godt råd, så skal du bare ringe til os på 70701009, vi vil så gerne hjælpe.
Gider du ikke læse det hele? Her er 5 vigtige, om udendørskamera
- Vælg altid kablet løsning, hvor det er muligt. Trådløs ofte er ustabilt og mister nemt forbindelsen.
- Vælg et "Turret" kamera, hvis det skal sidde under 4 meters højde. Der kræver minimal rengøring.
- Vælg en 4, 5 eller 8 megapixel, det er det mest solgte og derfor bedst til prisen.
- Sæt kameraet så du undgår forhindringer, som nedløbsrør og udhæng, i billedet.
- Vælg en linse der passer til din opgave, er du i tvivl, så vælg en variabel linse.
- 2,8 mm eller 4 mm er gode til overblik, da de filmer ret bredt.
- 6 mm eller 12 mm er gode til lange afstande, som f.eks. indkørsler og perimetersikring.
- Professionelle vælger ofte 2,8-12 mm hvis de er i tvivl. De kan tilpasses den rette vinkel og dybde efter installation (fra mobilen).
Kan jeg selv installere mine kameraer?
Ja det kan du godt. Det handler i bund og grund om, at få trukket kablet ud til kameraet og skruet det op. Alle vores overvågningskameraer har det hele med til installationen, pånær værktøj selvfølgelig, men der er både skruer, rawplugs, skabelon til placering og samling til at gøre det vandtæt. Når du har sat tingene op og der er tændt på kontakten, kan vi hjælpe dig med resten. Hvis du hellere vil bruge din tid på noget bedre, kan du bare booke en tekniker her hos os, så kan vi sætte det hele op for dig. Læs mere om vores "Lej en tekniker online" her.
Dette værktøj skal du bruge til montage:
- TRÆ: Skruetrækker eller skruemaskine (bit: PH2)
- MUR/BETON: Boremaskine med 6mm bor + Skruetrækker eller skruemaskine (bit: PH2)
"De fleste kan selv sætte deres overvågning op, de ved det bare ikke endnu, hehe" - Svend, tekniker
WiFi eller kabel?
Vælg WiFi kamera hvis:
Det er helt umuligt, at føre et kabel ud til kameraet og du er afklaret med riskoen for tab af optagelser. Der er mange risici forbundet med et trådløst kamera, men det er der ikke mange sælgere der fortæller om. Den værste der kan ske, er systemet ikke virker den dag du skal bruge det. Og husk, trådløse løsninger skal også have strøm, så enten skal der trækkes 230v ellers har kameraet et batteri der skal lades.
Se en video om de forskellige risici ved trådløs videoovervågning her. Jammer vs. WiFi kamera
Vælg kablet overvågning hvis:
Du vil være sikker på et driftsikkert system, det er med god grund, at alle professionelle installatører altid laver kablede løsninger. Husk at der kun skal trækkes et netværkskabel, da strømmen til kameraet også leveres i netværkskablet. Desuden virker en kablet overvågningsløsning også hvis din router går ned eller genstarter - eller du får ny router, hvor WiFi skal programmeres op igen.
"Vi anbefaler uden tvivl kablede løsninger, med undtagelse af Point-to-Point, som man bruger mellem bygninger, hvor der ikke er mulighed for kabel" - Christian, tekniker.
Kan jeg se mine kameraer, når jeg ikke er hjemme?
Ja, det er en af de vigtigste ting ved et godt kamera i dag. Med en APP på din mobil/tablet kan du følge med fra hele verden og du kan både se live og optagelser. Mange kameraer i dag har også en funktion, der sender dig push-notifikationer, hvis en regel som f.eks. LINE-CROSS eller INDTRÆNGEN overskrides. Du kan også se det på din computer, hvis du vil det, men de fleste bruger mobilen, da det er nemmest.
Du er derfor altid tæt på hjemmet, hvis du har behov for at se hvad der sker. Det er super lækkert, hvis alarmen går eller naboen ringer og siger at nogle lusker rundt i haven.
Må man sætte overvågningskamera op udendørs?
Ja! Kort fortalt må du sætte overvågning op på områder du selv privat, eller din virksomhed, ejer. Du må kunne se de områder, som du ejer på kameraerne. Du må derfor ikke filme ud på offentlige eller andres områder. Som virksomhed er du forpligtet til skilte med overvågning og registrere dig på POLCAM
Tryk her for at registrere dine overvågningskameraer på POLCAM
Det bedste udendørs kamera til huset
Det bedste kamera til en villa er typisk et "Turret" kamera, som er en slags blanding mellem bulletkameraer (de aflange) og domekameraer (dem med glaskuppel). Men det kommer også an på dit budget og krav til kameraet. Se vores 3 eksempler her:
- Vælg et Turret kamera, hvis du vil et vedligeholdelsesfrit kamera og det sidder lavere end 4 meter.
- Vælg et Dome kamera, hvis æstetik betyder mere og du kan huske at holde kameraet rengjort
- Vælg et Bullet kamera, hvis opgaven kræver funktionalitet og lang rækkevidde, samt det er monteret over 4 meters højde.
- Vælg et PTZ kamera, hvis du har brug flexibilitet, men husk, at et PTZ bør ikke erstatte et konventionelt kamera.
"Hvilket videoovervågningskamera der er det bedste i øjeblikket skifter hurtigt, så giv os endelig et kald, men i skrivende stund er det bedste kamera for pengene, hvis du spørger mig, dette: https://ipcam-shop.dk/udendoers-12/hikvision-ds-2cd2387g2-lu-8mp-colorvu-poe-p5338"
Christian - tekniker
Skal man skilte med videoovervågning?
Private skal som udgangspunkt ikke skilte med, at området overvåges. Dog er der undtagelser, som kan kræve det, f.eks. hvis postmanden, skraldemanden, babysitteren eller andre udefrakommende har vanlig gang på det overvågede område og der ikke er en skriftlig aftale med dem, hvor de gøres opmærksom herpå. Det kan dog være en god idé, da det sikre lovgivning overholdes i samme omfang som det har en præventiv effekt.
Virksomheder skal som udgangspunkt skilte med kameraovervågning, men undtagelser kan gøres, hvis alle der har adgang til virksomheden er skriftligt informeret om overvågningen. Skiltningen skal være tydelig og det er virksomhedens ansvar, at loven overholdes. Virksomheder må overvåge deres egne områder, altså ikke gader, veje, cykelstier mm. Der er særregler for banker og pengetransporter.
Offentlige og myndigheder skal som udgangspunkt følge de samme regler som virksomheder, medmindre der er særregler, som f.eks. militæret, politiet og efterretningstjenester
Skal man registere sine kameraer på POLCAM?
POLCAM er politiets register over videoovervågningssystemer i Danmark. Virksomheder og offentlige myndigheder er forpligtet til at lade sig registrere og informere om placeringen af kameraerne. Private er ikke forpligtet til at lade sig registrere, men vi anbefaler det, da det ofte kan lette arbejdsbyrden ved politiet i efterforskningssager.
Tryk her for at registrere dine overvågningskameraer på POLCAM
Hvordan ved man at kameraet kan sidde ude?
Det kan man se på kapslingsklassen. Alle kameraer har en IP klassificering, og det har intet med IP adressen at gøre, men noget med udstyrets modstandsdygtighed overfor miljøet at gøre. Kapslingsklassen er et smart ord for, hvor godt et kamera (og andre ting) er beskyttet mod fremmedlegemer som vand og støv. IP står i dette tilfælde for Ingress Protection.
Et godt udendørs overvågningskamera er fra IP65 og op efter.
Første ciffer | Egenskab (faste materialer) | Andet ciffer | Egenskab (væsker) |
3 | > 2,5mm | 5 | Spuling |
4 | > 1 mm | 6 | Kraftig spuling |
5 | Støvbeskyttet | 7 | Kortvarig neddykning i vand |
6 | Støvtæt | 8 | Langvarig neddykning i vand |
Hvornår er overvågningskamera relevante at bruge?
Videoovervågning kan være et meget effektivt værktøj for både private og virksomheder i kampen mod særligt indbrud.
Synlig videoovervågning kan medvirke til at skræmme indbrudstyven væk, før der begås et indbrud. Og hvis uheldet er ude, kan videoovervågningen fra overvågningskameraet bruges i efterforskningen.
Overvågningskamera bruges mange forskellige steder og løsningerne er forskellige ud fra behov. Er det til din private bolig, til kontoret i din virksomhed eller som fjernovervågning af dit sommerhus? Vores anbefaling er ofte at du sørger for at dit alarmsystem og videoovervågning spiller sammen.
Videoovervågning - hvad er dine muligheder? [privat/erhverv]
I dag er der mange forskellige muligheder, når du gerne vil videoovervåge dit hjem eller din arbejdsplads.
Du kan eksempelvis vælge et termisk overvågningskamera, hvis du skal have overvåget større områder (perimetersikring) eller skal monitorere temperaturforskelle på overflader.
Det er også muligt at vælge en løsning, hvor dine overvågningskameraer er koblet op hos en alarmcentral. I tilfælde af indbrud kan der blive sendt en vagt afsted med det samme til din bolig.
Der findes også kameraer, der er udviklet særligt til både indendørs og udendørs brug.
Når det kommer til videoovervågning, er kinesiske Hikvision absolut markedsførende. Vi anbefaler derfor Hikvision produkter i mange sammenhænge, da pris og kvalitet hænger rigtig godt sammen her.
Hvilken type overvågning passer til mig?
Det kommer meget an på dit behov for sikkerhed og sikring. Du kan gå ned i dit lokale byggemarked og købe et kamera, du selv sætter op. Eller du kan få et sikkerhedsfirma - som eksempelvis - til at installere en større pakkeløsning i dit hjem.
Det giver også god mening at undersøge dit behov for overvågnings- og sikkerhedsudstyr. Her kan du eksempelvis undersøge følgende:
→ Har der de sidste 2-3 år været indbrud på din vej eller de nærliggende veje?
→ Bliver der begået mange indbrud i din kommune?
→ Føler du dig tryg i din bolig?
5 gode råd til dig der overvejer videoovervågning
Her er 5 råd til dig, der tænker på at få installeret videoovervågning i hjemmet eller på arbejdspladsen.
Råd nr. 1 - Vælg en digital løsning
Vi kan kun råde til, at du vælger en digital løsning. Det vil altså sige, at dine overvågningskameraer er forbundet til internettet. På den måde kan du - real time - følge med via en app eller din computer. Og det er også nemt for det sikkerhedsfirma, du samarbejder med (hvis det er tilfældet) at hjælpe dig bedst muligt.
Råd nr. 2 - Billedkvalitet er ikke alt
Det kan virke lokkende at vælge videoovervågning i absolut bedste kvalitet. Men det er ikke altid smart. For en tårnhøj opløsning stiller store krav til dit system. Samtidig kan et kamera med en billig linse i 8MP lave markant dårligere billeder end et kamera med en god linse i kun 4MP. Så få professionel hjælp fra nogle der arbejder med det til dagligt.
Vi anbefaler, at du vælger et overvågningskamera med Full HD og kun går op i 4K hvis det er til indendørs brug eller at du har brug for ekstremt gode dagsbilleder.
Råd nr. 3 - Vælg en anerkendt producent af overvågningskameraer
Det er en rigtig god idé at vælge videoovervågningsudstyr fra en anerkendt producent, der har været i branchen i mange år. Produkter fra den slags firmaer er ofte i høj kvalitet, da de er gennemtestet og løbende opdateres.
Råd nr. 4 - Sæt dig ind i lovgivningen
Som boligejer må du gerne videoovervåge din egen grund. Men det er vigtigt, at du ikke overvåger hverken vejen eller fortovet, da det er offentlig grund. Du må ej heller overvåge din nabos grund, når det handler om videoovervågning udendørs. Så vær grundig når du monterer dine kameraer.
Råd nr. 5 - Vælg bevægelsessensor
I dag kan du uden problemer vælge et alarm system med én eller flere bevægelsessensorer. Og det er en god idé at vælge denne løsning, hvis du får sat kameraer op indendørs. På den måde kan du få en notifikation med det samme, hvis der er bevægelse i dit hjem. Og du slipper for at gennemse flere timers optagelser, hvis du kommer hjem til et hjem, hvor der har været indbrud.
Budget | Standard | High end | |
---|---|---|---|
Turret | DS-2CD2343G2-I 4MP PoE | DS-2CD2346G2 4MP PoE* | DS-2CD2387G2-LU 8MP PoE* |
Dome | DS-2CD2143G2-I 4MP PoE | DS-2CD2146G2-ISU 4MP PoE* | DS-2CD2186G2-ISU 8MP PoE* |
Bullet | DS-2CD2T46G2-4I 4MP PoE* | DS-2CD2646G2 4MP 2.8-12mm PoE* | iDS-2CD7A26G0/P-IZHSY 2MP ANPG** |
PTZ | DS-2DE3A404IW-DE 4MP 4x zoom | DS-2DE4A425IW-DE 4MP 25x Zoom | DS-2DF8225IX-AEL(T3) 2MP 25x Zoom*** |
*) Indbygget AcuSense teknologi **) Indbygget ANPG modul (nummerplade scanning, genkendelse og reaktion, som åbning af port mm.) ***) Autotracking (følger og zoomer selv ind på aktivitet) |
Fandt du ikke, hvad du søgte?
Hos IPcam-shop har vi gjort det nemt og enkelt at købe enkelte produkter eller samlede løsninger.
Hvis du er på udkig efter et bilkamera, kan vi varmt anbefale udstyr fra BlackVue.
Vil du vide endnu mere om reglerne for overvågningskameraer? Så læs dette vejledende blogindlæg om overvågningskamera.