En smart dørtelefon til en rigtig fin pris.
DS-KV6113-WPE1 er en smart lille dørtelefon, som kan fungere helt selvstændigt eller tilsluttes direkte til din harddiskoptager. Uanset hvilken løsning du vælger, har du muligheden for altid at være "hjemme" også selvom du ikke er det. Jeg ved godt det er en selvmodsigelse, men når der ringes på døren og du kan besvare, se og tale med den besøgende uanset om du sidder i lænestolen i stuen- eller i strandstolen i Spanien, så giver det jo meget god mening.
Dørtelefonen er fuld af funktioner, men her lister jeg lige nogle af de mest spændende:
- FullHD billeder giver nogle fantastiske billeder
- Login/opsætning direkte via din webbrowser
- Få opkald på telefonen, tablet og/eller en skærm på væggen
- Kan åbne elektroniske døre med den indbyggede kortlæser, men også via APP når der ringes på
- Indbygget nightvision
- Kan både forsynes af 12 volt DC og PoE
Videoen her forklarer det hele :D
Dørtelefonen er ret nem at installere. Den får strøm fra netværkskablet med PoE, så den skal kun tilsluttes en PoE switch. Så hvis du har overvågning i forvejen og en ledig port, så har du alt hvad du skal bruge. Vil du hellere bruge WiFi, hvis det eks. er svært at få et kabel frem til dørtelefonen, kan du også det. Så skal du bare bruge en 12v strømforsyning, men husk at tilkøbe den, da den ikke følger med i pakken.
Når man kigger kameraet til opdager man hurtigt, at den har en meget bred synsvinkel, det kaldes også fiskøje effekten:
Med 129° vandret syndvinkel, får man et godt overblik fra kameraet i dørtelefonen.
Åbning af dør, port, låge mm.
DS-KV6113-WPE1 har et relæ indbygget og kan derfor aktivere elektromekaniske låse, magneter, garageporte, bomme, låger mm.
Aktiveringen kan ske på flere måder, enten på indendørsskærmen som hænger på væggen når der ringes på, ved at scanne dit adgangskort eller direkte fra din telefon som vist herunder.
Dørtelefonen har indbygget undertrykkelse af baggrundsstøj. Det betyder at den fungerer bedre end mange andre dørtelefoner i byer og støjfyldte miljøer.
Konklusion
Alt i alt får man rigtig meget for pengene og den er ret nem at installere. Jeg har selv installeret en på mit hus og er meget glad for den. Jeg har før haft andre typer, både WiFi og batteridrevede dørtelefoner og medmindre man har tiden og den strenge disciplin til at lade dørtelefonen op, så skal man holde sig væk fra den slags. En kablet dørtelefon er bare lækkert, den virker hver gang, som jeg ville forvente af mit sikringsudstyr.